Det første skridt er altid det sværeste. Inspiration til at ændre på dit liv, eller gå til kamp mod smerter og skavanker, kan komme fra mange steder. Ofte starter du fra et sted med lav energi eller tro på at din situation kan blive bedre.
Når du står på den anden side og har fået det bedre og ved at der findes en vej dertil, får du lyst til at dele din viden og inspirere andre til at gøre det samme. Der er sagt og skrevet i tusindevis af kloge ord og sætninger, men personligt holder jeg meget af disse fire. For alt starter med modet. Mod til at turde ændre den situation man befinder sig i, og mod til at tro på at det kan lade sig gøre at opnå de mål man sætter sig for.
– Mod, er evnen til at fungere på trods af angst
– At vove er at miste fodfæste for en stund. Ikke at vove er at miste sig selv
– Al forandring sker indefra og ud, og ikke udefra og ind
– Paradiset er ikke en geografisk, ydre realitet, men en tilstand, man finder i sit indre
Kropsterapi er en holistisk naturlig vej til en sundere krop og sind. Det er en indgangsvinkel til at blive en sundere version af dig selv, ud fra de tre perspektiver: Kost, bevægelse, genoprettelse.
I mine behandlinger ser mennesket jeg som en helhed bestående af krop og sind og at disse to hænger uundgåeligt sammen.
Derfor starter din vej til en sundere krop med dit sind, din tanke, din inspiration.
Kontakt Christianshus Kropsterapi på Tlf.: 40 140 440 eller mail
per@christianshuskropsterapi.dk